Podcasts om at skrive

Tankevækkende samtaler om at være kreativ forfatter

Forfatterhjørnet

Af: Charlotte Heje Haase

Du kan også høre alle afsnittene af Forfatterjørnet som podcast i blandt andet iTunes. Bruger du Android kan du tilføje feedet til din podcast-app.

Åbn afspiller
Skrivementor og forfatter Charlotte Heje Haase inviterer kreative og skrivende mennesker ind i Forfatterhjørnet. Samtalerne er blevet til for at inspirere dig, der gerne vil skrive og have mere kreativitet ind i dit liv. Forfatterhjørnet går tæt på det indre arbejde ved at skrive og skabe noget - det kan nemlig både føles konfronterende og skræmmende samt forløsende og fantastisk at sætte ord på papiret. Velkommen til. ... bare SKRIV - kun du kan skrive DIN bog.

Udgivet 19. April 2019

Sara Skaarup: "At skrive er meget lystfyldt for mig"
"Jeg kan boltre mig i ordene, som var de mine venner, når jeg får skubbet den indre censor væk! Og så mærker jeg mig selv gennem skriften." Forfatter, journalist og sexolog Sara Skaarup er gæst i Forfatterhjørnet. Der skal ikke talent, men mod til at skrive, siger Sara blandt andet. Det bliver også en snak om at skrive personligt.  Vært: Charlotte Heje Haase www.bareskriv.dk  

Udgivet 19. January 2019

Mathilde Walter Clark: "Forfattere prøver at indfange det menneskelige”
Mathilde Walter Clark har altid læst meget. Og hun begyndte oprindeligt at skrive for at kunne holde sit arbejdsliv ud på et reklamebureau. Det er en interessant historie, som hun fortæller her.  Mathildes seneste bog er Lone Star.  Lone Star tager udsæt i Mathildes eget liv og handler om at være vokset op med en længsel efter at kende sin far bedre. Der er tale om en fraværende amerikansk far, som hun kun ser sporadisk og i ferier som barn. Hun insisterer på, at det er en roman, og at jeg´et ikke er vigtigt. Det bliver en rigtig fin samtale om at skrive, og at være til stede i livet, at have livsvidner og få justeret ens erindringer. Hør også om:  Hvordan historier prøver at indfange det menneskelige Hvorfor man ikke skal skrive med skåneærmer på Vigtigheden af at starte dagen med at skrive Hvordan nødvendigheden af at skrive en bestemt bog kan opstå Om følelsen af at være sine sko værd Om at forme en organisk praksis ved at starte med at skrive det, der ligger øverst i ens bevidsthed    www.bareskriv.dk  http://mathildewalterclark.com/ 

Udgivet 6. December 2018

Martin Østergaard: "Min bog ændrede mit liv radikalt"
Martin Østergaard har skrevet ni bøger, og særlig en bog, Manden til vejens hjerte, kom til at ændre hans liv radikalt. To år efter udgivelsen havde han skiftet sin karriere som journalist ud med psykoterapeut og foredragsholder.  Vi taler om overspringshandlinger fra en bog, der blev til en anden bog, om at skrive på en hønsestige med udsigt over Københavns tage, om at skrive om det, der betyder noget og om læserreaktioner. Det handler også om den svære bog, der måske aldrig rigtig bliver færdig. Forfatterhjørnets lyttere får lov til at smuglytte til en bid til sidst. 
Martin er psykoterapeut, parterapeut, forfatter og journalist.  martinoestergaard.dk

Udgivet 9. November 2018

Karen Strandbygaard: "Jeg troede, jeg skulle skrive som en anden!"
Hvis man har rundet de 40 år, er det så for sent at blive forfatter og at finde sin stemme? Nej, ikke hvis man ser på Karen Strandbygaards forfatterskab. Hun skrev i mange år, men fik ikke rigtig hul igennem - hun troede først, at hun skulle lyde som en anden - nærmere bestemt Helle Helle. Men da hun først begyndte at skrive på sin egen måde og fortælle i den genre, som kom naturligt (og MEGET uventet), så skete der noget. Lyt til denne samtale, der også handler om angst, arvet igennem generationer. Karen Strandbygaard har skrevet den psykologiske thriller "Se ikke væk", der blev nomineret til Bogforums debutantpris, og som er en pageturner. www.bareskriv.dk   Se ikke væk

Udgivet 20. June 2018

Kickstart din kreativitet #28
Hvordan kommer du igang med at skabe, hvis det bliver ved tanken - eller du er gået i stå? Hvad hvis længslen er et tegn på, at du skal følge den?  Skrivementor og forfatter Charlotte Heje Haase og kunstner og kreativitetsguide Lise Meijer inspirerer dig til at begynde at skabe (igen).  Få øvelser til at komme igang og lyt med til, hvorfor det er helt normalt at tvivle på egne evner og ret til at skabe.  Charlotte og Lise holder et Kreativitets og skrivekursus til september. Læs mere og tilmeld dig her Hør en tidligere podcast med Lise Meijer: Vent ikke på tilladelsen til at skabe

Udgivet 31. May 2018

Elvira Fragola: "Jeg skriver godt på vrede" #27
Elvira Fragola ville egentlig bare illustrere bøger, men da hun ramte ind i en stime af blokerede forfattere, tog hun pennen i egen hånd. Heldigvis. Hun fortæller om sit forfatterskab. Det bliver en samtale om at tage børn alvorligt og at stimulere dem på en måde, så deres fantasi og kreativitet vokser.  Hun fortæller også om at have vrede som drivkraft. Hvis der er noget, der brænder i en, så er det et tegn på, at man skal tage det alvorligt og kigge nærmere på det. Måske det kan blive til kunst? Elvira har udgivet de fire bøger til børn om Mumleby og illustrerer selv sine historier. I hånden.  Lyt med og bliv inspireret til at tage din skrivning alvorligt. På den gode måde. 

Udgivet 30. April 2018

Simone Isabel Nørgaard: "Skriv større historier gennem ydmyghed" #26
 Dramatiker Simone Isabel Nørgaard er gæst. Hun har gået på Dramatikerskolen ved Aarhus Teater og har vundet De Danske Dramatikeres talentpris. Hun fortæller om, hvordan at skrive mere er at bygge, hvorfor hun er vild med det engelske udtryk playwright. Hun føler, at hun bygger mere, end hun skriver. Det bliver også en samtale om at skrive til teateret, og hvordan der er mange modtagere ud over publikum. At det kan føles angstprovokerende at bygge noget, som skal være skuespilleres arbejde i flere måneder. Simone har lært sig nogle tricks for at ikke lade angsten stoppe hende fra at skrive. Det handler blandt andet om at skrive på tid. Skriv fra nysgerrighed og ydmyghed Simone Isabel Nørgaard tænker altid, om hun mangler noget fra disse fire elementer, hvis hun føler en scene, mangler noget: Følelser Tillært viden (research) Oplevelser i verden Fantasi Hør samtalen og hvorfor, hun mener, det er vigtigt at bruge nysgerrigheden og ydmygheden som drive, hvis du vil skrive større historier. Hør også om, hvorfor at finde 'sin stemme' i forhold til at skrive, er det værste, hun kan forestille sig. 

Udgivet 27. March 2018

Sofie Riis Endahl: "Forfattere skal ikke være bange for feedback" #25
Sofie Riis Endahl debuterede som 16-årig med ungdomsromanen Sindstequila. Inden da fik hun en del afslag fra forlag, men holdt fast og blev ved med at modtage feedback og forbedre sig. Hun mener, det er vigtigt som forfatter at lytte til kritik og at skrive meget. I Forfatterhjørnet fortæller hun om skrivetrang og sin vej til at blive udgivet forfatter. Sofie skriver til sin egen aldersgruppe, og hendes mission er at skrive gode bøger til unge. Hun passer både sit gymnasium, det sociale liv og sit forfatterskab og deler her, hvordan hun får skrivningen ind i et travlt liv.  Værtinde: Charlotte Heje Haase www.bareskriv.dk 

Udgivet 22. February 2018

Christine Gouchault: "Hvorfor er din bog vigtig?" #24
Skrivelysten og evnen til at sætte flere ord sammen til længere tekster kom først for Christine Gouchault i hendes voksenliv. Christine fortæller om sin vej til forfatterdebuten med bogen 'Businessmor - tre trin til succes som mor og selvstændig'. Hun fortæller om at skrive udfra lysten, og det man gerne vil sige. Det bliver en samtale om skriveprocessen - både mentalt og praktisk. Hun giver disse gode skriveråd med udgangspunkt i sin egen erfaring: Hvilken forskel vil du gerne gøre med din bog, og hvorfor er den vigtig? Hvad er det, du gerne vil sige? Hvem skriver du til? Når du ved det, er det lettere at tilpasse dit sprog og dine eksempler.  Skriv løs. Få tidlig sparring på dit råmateriale i forhold til, hvad dine forcer og svagheder er. Så du kan lave mere af det, du er god til, og fjerne det andet. Hav en deadline og prioriter skrivningen indenfor den tidsramme. Meld klart ud til dine omgivelser. Hold momentum, så du ikke forstyrrer dit skriveflow. Giv slip på perfektionismen og få en til at sætte kommaer, eller hjælpe med det, der dræner dig, og du har svært ved. Christine Gouchault er businesscoach og foredragsholder. Læs mere her: morsbusiness.dk Bogen, hun anbefaler, er 'the War of Art' af Steven Pressfield. Læs mere om værtinden Charlotte Heje Haase her: bareskriv.dk

Udgivet 12. January 2018

Anne-Mette Sohn Jensen: "Mange forfattere er særligt sensitive" #23
Er forfattere og kunstnere særligt sensitive? Det mener Anne-Mette Sohn Jensen. Hun har skrevet om sensitivitet og taknemmelighed. Og det bliver en samtale om at skabe og finde sin stemme og turde fylde. Det handler også om at føle sig nøgen og selvomsorgen, der også ligger i at skrive og sende ting ud. Vi taler om dengang, hun fik sin første bog tilsendt. Hun blev så overvældet af følelser, da hun sad med den i hånden, at hun begyndte at græde. For det er stort at have en bog på cv´et.  Anne-Mette Sohn Jensen er forfatter, kursusleder, sangerinde og foredragsholder.

Udgivet 6. December 2017

7 myter om den rigtige forfatter #22
I denne sær-episode taler Charlotte Heje Haase om de myter, der knytter sig til at være en 'rigtig' forfatter. Hun ønsker, at du skal skabe frit og skrive den bog, kun du kan skrive. Ved at kigge på myterne, ønsker hun, at vi kan blive lidt bedre til at give slip på de indre og ydre forestillinger om, hvad det vil sige at være en forfatter. Måske er det bare en, der har fundet sin stemme og skriver - og bliver ved med at udvikle sig og skabe? 

Udgivet 7. September 2017

Skriv gennem frygten #21
Er du nogensinde bange for at sætte dig ved tasterne? For at blive bedømt? For at fejle?   Det kræver mod og tillid at skrive en bog og at komme i mål med sit manuskript. Det kan være svært at blive siddende foran tastaturet, at blive ved med at tro på projektet og ikke lade frygten for at fejle vinde.   Men frygten er ikke et tegn på, at du ikke bør skrive videre, eller på at du skal gå udenom et emne. Når du skriver første udkast, så er det vigtigt, at du skriver dig igennem frygten. Så kan du altid undersøge senere, hvad der skal med i den endelige version. Og du kan alligevel aldrig styre, hvad andre vil synes om din bog - så skriv først og fremmest for din egen skyld.   Skrivementor og forfatter Charlotte Heje Haase deler sine erfaringer med at skrive, selvom du er bange, og hvorfor frygten ikke må stoppe din skriveproces. 

Udgivet 4. August 2017

Charlotte Heje Haase: At skrive er frygteligt og fantastisk #20
Trine Thorendal er gæsteværtinde i denne episode, hvor forfatter og skrivementor Charlotte Heje Haase selv er gæst i Forfatterhjørnet. Vi taler om det paradoksale ved at virkelig gerne ville skrive, og hvor svært det alligevel kan være at blive siddende ved skrivebordet. Om frygt og mod. "Jeg elsker at blive læst, men jeg kan faktisk ikke lide at blive set", indrømmer Charlotte, der startede sit forfatterskab som anonym blogger. Hun fortæller her om sin vej ind i skrivningen, som startede med en notesbog på en ferie og en lettere overdreven passion for at skrive stile.  Det bliver en samtale om det fantastiske ved at skrive - og hvorfor pokker, man kan have den trang, og hvordan man kan holde fast. 

Udgivet 13. July 2017

Heidi Korsgaard: Skriv den bog du selv mangler #19
Jeg har forfatter og indehaver af Skriveværkstedet Heidi Korsgaard inde til en samtale om at skrive bøger. Heidi har 11 bøger på samvittigheden - mest indenfor ghostwriter og true life fortællinger - og har også skrevet 'Fra bogdrøm til bestseller' med Mette de Fine Licht. Heidi startede som redaktør på et forlag, hvor hun pludselig fik til opgave at skrive en bog på seks uger. Det var intenst og hårdt, og hun anbefaler bestemt, at man har mere tid, men hun blev bidt af skrive og nysgerrig efter, hvordan man kommer i mål med sin bog. Hør samtalen om den 'gode' bog, om skrivefællesskaber, om at dygtiggøre sig og at lige lave det ekstra arbejde, der skal til, for at prøve at undgå afslag hos forlag, der modtager flere manuskripter end nogensinde. Hun råder folk til at skrive den bog, man selv mangler, at gøre plads til fordybelsen og at huske at det skal være sjovt at skrive.  

Udgivet 2. June 2017

Kim Leine: Man skal forløse sin kreative sult #18
Kim Leine er i dag en prisvindende forfatter, der kan leve af at skrive sine bøger, men han fik faktisk afslag på tre bøger, før han knækkede koden ved at nærstudere de bøger, han selv elsker og se på, hvad det er, forfatterne gjorde.  "Uden angst - ingen bøger" fortæller forfatter Kim Leine. Men man kan holde angsten i skak ved at have faste skriverutiner og praktisere vedholdenhed.  Lyt med og hør også om at skrive med Magikeren på den ene skulder og med Magisteren på den anden, og hvordan vekselvirkningen er nødvendig.  I denne samtale fortæller Kim Leine også om, hvor vigtigt det er at forløse sin kreative kraft og sult, så den ikke æder en op og bliver destruktiv.   

Udgivet 18. May 2017

Lise Meijer: Vent ikke på at få tilladelse til at skabe! #17
Kunstner, sanger og kreativ guide Lise Meijer er i Forfatterhjørnet. Hun fortæller om at få et afslag fra en kunstskole og at gemme penslerne væk i mange år og sælge det meste, til hun pludselig ikke kunne ignorere længslen mere. Hør samtalen der blandt andet kommer til at handle om at følge sin længsel og at gøre plads til den. Om ikke at vente på, at nogen giver dig en scene og om kærligheden til musik, dans og kunst.  Lise slutter af med at spille og synge en sang, der var første skridt på vejen til at finde sin helt egen streg og turde at stå frem med sin kunst.   

Udgivet 30. April 2017

Lars Klingert: Brænd igennem på BogForum #16
At skrive og at tale er to forskellige kommunikationsformer, men de kan begge være gode at mestre. I dag forventes det, at man om forfatter kan få sit budskab og fortælling ud over rampen på mange måder. Og så kan det være godt at øve sig - både for at tøjle nerverne og for at tryllebinde tilhørerne.  Lars Klingert, der er talelærer og journalist med mange års erfaring på Danmarks Radio, har skrevet en bog om at brænde igennem, og han fortæller om, hvor stor forskel der var på den måde, som indholdet bliver formidlet for ham skriftligt eller foran tilhørere.  Lyt med og få hans gode fifs til at tage ordet. Han mener, at alle kan lære at formidle og indtage et rum. 

Udgivet 27. March 2017

Lykke Rix: Vi må stjæle os skrivetid #15
Lykke Rix er coach og mentor. Hun har altid skrevet og er igang med sin første bog. Men det er ikke altid let.    Vi taler i Forfatterhjørnet om den kreative proces, og hvordan det at sætte sig foran tasterne og gå igang med et større skriveprojekt og at skrive om det, der virkelige betyder noget for en, kan vække dragen og ubehaget. Og det er ok, fordi det betyder, at vi har noget på spil.   Samt hvad der skal til for at komme igennem. Blandt andet 80 procent røv, at træne skrivemusklen og at stjæle sig skrivetid og ære de små lunser af inspiration, som kommer vores vej. Lykke fortæller også om, hvorfor det kan være godt at finde sammen i en gruppe og hvad det gør at vide, man ikke er alene - samt at støtte hinanden i at nå i mål. Tjek Lykke Rixs hjemmeside ud på www.lykkerix.dk  Værtinde: Charlotte Heje Haase. Du er velkommen i min lukkede Facebook gruppe Bare SKRIV, hvor der er et skrivefællesskab og løbende skriveøvelser.

Udgivet 25. February 2017

Mette Finderup: Jeg interviewer mine fiktive karakterer #14
Mette Finderup har skrevet 60 bøger og kan leve af at være forfatter. For Mette var den første bog den sværeste, så var der hul igennem. Det handlede om at give slip på præstationsangsten og at omfavne hendes egen stemme og finde sin egen plads som forfatter - og ikke prøve at være en anden. Mette skriver meget intuitivt og frit, når hun først har styr på sine karakterer, som hun interviewer grundigt, og når hun har gjort sig klart, hvordan handlingen skal ende.  Lyt med og få gode råd til at sparke liv i dine personer, at finde dine forcer og give slip på egne og andres forventninger. Det bliver også en samtale om, hvordan det at skrive kan være som at gå i fitnesscenter og bodybuilde ens kontakt til sine følelser og det ubevidste. Og om at åbne lukkede rum i en selv.  Har du yderligere spørgsmål og kommentarer, så kan du finde Mette Finderup på hendes forfatterside på Facebook. Bliv også medlem af værtinde Charlotte Heje Haases lukkede skrivegruppe 'Bare SKRIV' på Facebook for gratis inspiration og skrivestøtte.
Tak fordi du lytter med! Hvis du får lyst til at kaste stjerner efter podcasten Forfatterhjørnet på iTunes og skrive et par ord, så bliver jeg glad. 

Udgivet 3. February 2017

Annamette Fuhrmann: Jeg elsker at dele og skrælle lagene af #13
Kunne du godt tænke dig at bruge dit liv i skriften? Annamette Fuhrmann er forfatter, radiovært, blogger og klummeskribent. Hun skriver memoir og håber at flere vil dele deres ærlige historier, for når vi hører om andres liv og tanker og kan genkende os selv, så føler vi os mindre alene.  Hun har altid skrevet og kan ikke lade være. Hendes bog Længsler og Leverpostej handler om parforholdet, når man har små børn og hun siger: "Det var pokkers sårbart, men jeg ville gerne gå forrest og vise, hvordan det er at være i en krise, og hvordan det føles."

Udgivet 13. January 2017

Per Lau: Skriv KUN hvis du ikke kan lade være #12
Forfatter Per Lau Jensen fortæller i Forfatterhjørnet om sin vej ind i skrivningen. Han udgav sine første bøger efter, at han var fyldt 50 år, men har altid skrevet. Og han vil hellere have kritik for sit indhold end sine skriveevner.  Hør vores samtale om at gøre noget særligt for sine læsere, om betalæsere, særudgivelser, anmeldelser og glæden ved research - når man ser bort fra den i tysk fodnotepolitik under den kolde krig.  Værtinde: Forfatter og skrivementor Charlotte Heje Haase

Udgivet 9. December 2016

#11 Bo Skjoldborg: Skriv under et moderat pres
Bo Skjoldborg, der har skrevet digtsamlinger og børnebøger og underviser i at skrive. Hør om hans personlige skrivevej, og hvordan han endelig knækkede koden til at skrive romaner. Bliv inspireret af værktøjer som flowskrivning og method writing. Det bliver en samtale om at strukturere sin skrivetid, om at skrive sammen med en anden og om at bruge oplevelser eller personaer til at få liv i teksten på. Han giver også nogle effektive skriveøvelser til dig, der gerne vil skrive, til sidst i samtalen.   Husk du kan abonnere gratis på podcasten Forfatterhjørnet på din iPhone. Værtinde: Forfatter og skrivementor Charlotte Heje Haase

Udgivet 25. November 2016

#10 Lilja Scherfig: At skrive frit er lykkebringende
Lilja Scherfig fortæller om glæden ved at skrive frit og at bruge livets store følelser og transformere dem til historier.  Julia Camerons kreativitets-bog fik åbnet for Liljas kreativitet og gjorde, at hun skrev sin første historie og blev optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur. I dag er hun en meget anerkendt børnebogsforfatter.
Det er en samtale om at have det sjovt, når du skriver. Også når det gør ondt. Om at elske de store følelser og at blive bevidst om, hvad du har på hjertet. At leve livet, og at rumme  forskelligheder - og at lade den indre ild rase, så vi kan berøre andre - og få det ud af systemet! Podcast: Forfatterhjørnet med værtinde Charlotte Heje Haase

Udgivet 10. November 2016

#9 Sille Justesen: Fra skrivning på hobbyplan til to milloner læsere
At skrive var bare en hobby! Lyt til Sille Justesens, aka S.J. Hooks, fascinerende historie om at skrive på hobbyplan for så at blive headhuntet til udgivelse i USA. Om at opnå to millioner læsere på nettet og at blive anbefalet af EL James - Fifty Shades of Grey-forfatterinden. Contemporary Romance-forfatteren Sille Justesen fortæller om at starte med at skrive FanFiction på nettet. Nu er hendes to første bøger udkommet på dansk. Hør om venskaber gennem det skrevne ord, retten til en lykkelig slutning, og hvordan Sille er skyld i en læser er blevet gravid. På en måde. 

Udgivet 31. October 2016

#8: Odile Poulsen: Jeg skriver af nødvendighed
Odile Poulsen fortæller om tilblivelsen af sine bøger, og hvordan kunsten ikke skal effektiviseres, og at det tager den tid, det tager. Hun fortæller også om at bruge oplevelser fra sin barndom og ungdom og at først skrive efter at have tilgivet. Det bliver også en samtale om tidsfiler og at ikke kunne - eller skulle - tie stille, når der foregår uretfærdigheder, og om hvordan kunsten kan gøre, at man kan rumme og forstå det, man ellers ikke har adgang til.  Citat: "Vi leverer historier til hinanden i bøger. Vi har brug for historier. Vi har brug for at kende hinanden." 

Udgivet 9. October 2016

#7 Lizl Rand: Jeg behøver ikke være inspireret for at skrive
Det tog kun Lizl Rand tre måneder at skrive sin første bog 'Kom stærk ud af din angst', der blev en bestseller. Hun lagde en stram plan og trak på sin erfaring som journalist, redaktør og menneske. Hendes seneste bog 'Tæt på krise og sygdom' har taget længere tid at skrive og krævet mere research, og hun fortæller her om de forskellige processer og om, hvor vigtig struktur, selvdisciplin og at skabe sig et 'helle' er for at komme i mål.  Lizl er psykoterapeut, foredragsholder og forfatter, og hun har omlagt sit arbejdsliv for at give plads til skrivningen. Hør om at gøre det, der skal til, for at få skrevet i en travl hverdag. Myter, der bliver aflivet i løbet af samtalen: 1. En journalist og forfatter er sådan en, der fik høje karakterer i diktat i folkeskolen. 2. Man skal være inspireret for at skrive. 3. Det er romantisk og glamourøst at være forfatter.  Velkommen til. Dejligt du lytter med.   

Udgivet 30. September 2016

#6 Sarah Engell: At skrive giver mig et større rum at tænke i
At skrive er en integreret del af forfatter Sarah Engells liv - og en måde for hende at være i verden på. Det tog hende dog fem manuskripter, før hun begyndte at føle sig som en forfatter. Vendepunktet blev ikke de to første bøger, hun rent faktisk fik udgivet, men om at mødes med ligesindede, der også nørdede med ord. Hun mener, at alle målgrupper har ret til god litteratur, og tager stadig skrivekurser for at blive ved med at lære. I dag lever hun af at skrive, og vejen dertil har været vedholdende og målrettet.  En samtale om ords magi, at få et større rum at tænke i gennem skriften og at plante spor og stille spørgsmål i sine bøger.   www.bareskriv.dk 
 

Udgivet 23. September 2016

#5 Annabella Younés: Jeg skrev mig igennem frygten for at miste
Hvad ville du gøre, hvis dit barn fik en kræftdiagnose? Annabella Younés Schmidt-Larsen begyndte at blogge. Mulle og Regnbuemonstret er blevet en smuk og livsbekræftende blog, der i sidste ende handler om kærlighed. At skrive om forløbet gav hende kræfter til at stå i det svære og det ubegribelige og til at kunne være der for sine børn. Mød Annabella til en snak omkring narrativitet og om fortællingers magiske evner.  Tak fordi du lytter med. 

Udgivet 16. September 2016

#4 Jakob Olrik: Jeg skriver fra det mørke sted i mig
Mød forfatter, foredragsholder og debattør Jakob Olrik i Forfatterhjørnet til en snak omkring glæden ved at udtrykke sig frit, have noget på hjertet og at skabe fortællinger. Og om at skabe fra der, hvor det gør ondt. Det lå ikke lige i kortene, at den ordblinde dreng, der hadede at gå i skole og læse op, skulle blive forfatter og skrive kronikker. Men det blev han. Hør om at trodse den boks, folk prøver at sætte os i. Jakob ser alle mennesker som en have, som man kan kultivere og dyrke. Han råder os til at tænke over, hvem vi lukker ind, så vi bedst passer på den og får den til at vokse - fremfor at blive ødelagt.  Forfatterhjørnet er en podcastserie, hvor forfatter og skrivementor Charlotte Heje Haase inviterer kreative og skrivende mennesker ind til en snak - til inspiration for dig, der gerne vil skrive og have mere kreativitet ind i dit liv.  Tak fordi du lytter med. Forfatterhjørnet er lavet af ren lyst og kærlighed til kreativiteten og kan vokse ved din hjælp. Hvis du kan lide episoden, så del endelig i dit netværk, abonner på Forfatterhjørnet og kast nogle stjerner efter den i iTunes. 

Udgivet 8. September 2016

#3 Majbritte Ulrikkeholm: Jeg skriver min sandhed
Hjælper det på skriveprocessen at 'lege' man er forfatter? Det mener Majbritte Ulrikkeholm. Charlotte Heje Haase interviewer musikeren, sangskriveren, forfatteren og den kreative helbreder. Det bliver blandt andet en samtale om det indre legebarn, om at turde fortælle sin sandhed og at ikke lade sig skamme ud.   Majbritte har også givet værtinden en kreativ udfordring, så samtalen starter med en blomsts fortælling!    Forfatterhjørnet er en podcastserie, hvor forfatter og skrivementor Charlotte Heje Haase inviterer kreative og skrivende mennesker ind til en snak - til inspiration for dig, der gerne vil skrive og have mere kreativitet ind i dit liv.  Tak fordi du lytter med. Hvis du kan lide episoden, så del endelig i dit netværk, abonner på Forfatterhjørnet og kast nogle stjerner efter den i iTunes.          

Udgivet 2. September 2016

#2 Claus Høxbroe: Skriften skal flyde
Mød beatpoet Claus Høxbroe til en snak omkring at skrive meget, om levet skrift og at se digtsamlinger som små fotoalbums. Det bliver også til en samtale om at gøre sig umage og så give slip på ens værker. Og om det bedste skriveråd han har fået faktisk var "Lad være - man kan ikke leve af at skrive digte."   Forfatterhjørnet er en podcastserie, hvor forfatter og skrivementor Charlotte Heje Haase inviterer kreative og skrivende mennesker ind til en snak - til inspiration for dig, der gerne vil skrive og have mere kreativitet ind i dit liv.  Tak fordi du lytter med. Hvis du kan lide episoden, så del endelig i dit netværk, abonner på Forfatterhjørnet og kast nogle stjerner efter den i iTunes. 

Udgivet 1. September 2016

#1 Velkommen til Forfatterhjørnet
Denne podcast er til for dig, der gerne vil skrive og have mere kreativitet ind i dit liv. Jeg, Charlotte Heje Haase, fortæller her kort om, hvordan jeg håber at samtaler med forfattere og kreative sjæle kan inspirere, skabe et fællesskab og åbne for lysten til at skrive, selv om det kan virke skræmmende, tiden er knap, osv.  Jeg er selv forfatter og skrivementor og kender de forskellige stadier o skriveprocessen indefra og opfordrer til.....bare at skrive. Begynd. Hold fast. Ord for ord.  Hvis du kan lide podcasten, kan du abonnere gennem iTunes eller din app på din smartphone eller iPad. Så får du automatisk nye episoder, når de er klar. Synes også godt om siden Forfatterhjørnet på Facebook, hvis du vil være med til at præge podcasten, pege på gæster og stille spørgsmål til dem jeg taler med. Tak fordi du lytter med. 
Tilføj skrivekonkurrence Tilføj nyt forlag

Seneste forlag Tilføjet

  • Karengrothe.dkwww.karengrothe.dk
  • Enter Darknesswww.enterdarkness.dk
  • Forlaget 5forlaget5.dk
  • CreativeSpaces-fm.comcreativespaces-fm.com/boger/
  • Aarhus Universitets Forlagunipress.dk
podcast